Margrethe Christensdatter Odde

  Notater:

Hun blev henrettet for at have myrdet sit nyfødte barn.

KB V. Vandet 1693 : d. 7. Februarii døde Margrete Christensdatter Odde for sverd for sin misgiernings shyld, hendis ald. 27 Aar 4 maaneder oc 1 dag.

Fra justitsprotokollen for Hillerslev Herred:
6. December.
Amtsforvalteren har stævnet Margrete Christensdatter Odde hos Niels Bro i Klitmøller til vedståelse af sin bekendelse af, at hun har ombragt sit foster, som hun har født i løndom.
Som vidner er stævnet Peder Krogs hustru Maren Jensdatter Krog, Christen Ålkistes hustru Bodel Pedersdatter, sal. Anders Frosts enke Kirsten Christensdatter, Peder Brandis hustru Kirsten Mortensdatter og sal. Poul Blachs hustru Inger Christensdatter, alle ved Klitmøller. Endvidere Niels Pedersen Schandorphs søn Peder Nielsen på Søgård, som er udlagt som barnefader, og Margretes broder Christen Christensen Odde af Klitmøller.
Dels af sognepræsten Peder Roelsens skriftlige anmeldelse af forbrydelsen, dels af byskriverens og herredsfogedens forhør af pigen fremgår, at hun lørdag den 19/11 om aftenen under påskud af, at hun skulle låne et par strømper af sin søster til kirkegangen søndag gik ud i klitbakkerne, hvor hun helt alene fødte barnet, som var levende født og græd et par gange, før hun begravede det levende i sandet. Hun gik derefter hjem til Niels Bros hus, og det lykkedes hende at skjule indtil mandag morgen, at hun havde født.
På spørgsmål om barnefaderen Peder Nielsen var medvidende, svarede hun, at hun havde dølget for ham, at hun var frugtsommelig, selv om han havde spurgt hende og sagt, at han nok skulle påtage sig skylden.
Vidnerne bekender, at de blev tilkaldt af Niels Bros kone Kirsten Laursdatter, og at Margrete tilstod sin brøde for dem og senere i deres nærværelse påviste stedet og selv gravede fosteret op, lagde det i et skørt og bar det hjem til Niels Bros hus.
Synsmændene Jens Jensen Bro og Niels Andersen Bro, begge Klitmøller vidnede, at de havde synet Margrete Oddes „formyrdede" drengebarn og ikke fundet ydre beskadigelser, men at det nok var kvalt isand, som det fremgik af hendes egen bekendelse.

(13/12 92) Amtsforvalterens fuldmægtig Peder Tomsen begærer på amtmandens vegne dom over MargreteChristensdatter Odde for fosterdrab. Pigen vedstår sin tidligere aflagte tilståelse, samt at Peder Nielsen på Søgård er fader til det sidste fødte og ombragte barn, der blev tillagt på Søgård. Faderen til hendes første fødte barn var Olle Pedersen Ringgård, som da tjente på Nebbel, men belå hende på Søgård. Dette barn havde hun ligget ihjel i Terkel Andersens hus ved Klitmøller, men ingen vidste, hvordan det var kommet af dage, og hun havde ikke udstået kirkens diciplin for denne forseelse.
Niels Christensen Fisker af Klitmøller vidner, at hun overfor ham og hendes broder havde bekendt, at hun på Søgård havde fundet nogle penge i en gryde i en gammel „kielgrue" (ildsted), hvilket hun havde „gjort ord af i landet". Margrete svarede, at hun ikke havde fundet penge, men havde sagt det, fordi Olle Ringgård havde lovet at ægte hende. Peder Tomsen sætter i rette, at selvom Margrete Odde burde „lide den samme død efter Guds, naturens og den romerske ret", så må hun dømmes efter lovens 6. bog, 6. kapitel, 7. artikel og hendes gods skal tilfalde kongen. Han forbeholder sig at sagsforfølge eventuelle medvidere, f.eks. Peder Nielsen på Søgård. Dommeren og de 8 „tiltagne" mænd Niels Andersen Kirk i Thorsted,
Christian Pedersen i Gadsbjerre Mølle, Tomas Nielsen Ulgård i Silstrup, Niels Christensen i Øster Vandet, Jens Nielsen Vestergaard i Fårtoft, Christen Jensen i Brund, Peder Christensen i Skårup og Mads Jensen i Skinnerup dømmer hende efter påstanden fra liv og boeslod.