Anne Christoffersdatter

  Notater:

til Elstedgård

Nævnes i tingbogen for Hundborg Herred fra 1666 :

(12/3). Poul Salmandsen ctr. hr. Jens Christensens arvinger: Gertrud Villadsdatter, Christen Jensen, Oluf Sørensen og Jens Christensen Østergård, indvåner i Thisted, som alle er stævnet til dom, efter skiftebrev efter Anne Christoffersdatter i Vang præstegård, og et tingsvidne, 27/8 1655, hvori er indført skifte efter hr. Jens Christensens hustru, Anne Christoffersdatters død 1655 1. juni. Hr. Jens Christensen angav at være skyldig til Poul Salmandsen i Vester Vandet 27 rdl. rentepenge, som Poul Salmandsen nu forlanger betalt, hvis ikke med kvittering og god beskeyen (besked) kan bevises, de 27 rdl. er betalt. Fremlagt et tingsvidne af 12. marts sidst, hvorefter Oluf Sørensen blev spurgt, om pengene siden var betalt, hvortil Oluf Sørensen svarede, at det vidste han ikke. Niels Pedersen i Sperring, fuldmægtig for Gertrud Villadsdatter, krævede hende frikendt, indtil det bevises med hr. Jens Christensens brev og segl, at Gertrud Villadsdatter er Poul Salmandsen noget skyldig udover, hvad der er betalt. Christen Jensen formener også, at hr. Jens Christensens håndskrift skal fremvises, da der kan findes meget i det gamle skiftebrev, som er klareret og betalt. Poul Salmandsen lader fremlægge et skriftligt indlæg, hvori som hr. Jens Christensens arvinger er nævnt Jens Østergårds børn i Thisted

Niels Pedersen fremviser et brev fra hr. Jens Christensen på 100 rdl. med sin rente til Poul Salmandsen. Brevet var indløst og overskåret.

Dom: Da hovedbrevet ses at være indløst og kasseret, og der ikke foreligger nøjagtigt bevis for, at der skyldes 27 rdl., tør jeg ikke efter et gammelt skiftebrev tilkende arvingerne at betale nogen gæld til Poul Salmandsen, men for hans tiltale fri at være.

Anne blev gift med Jens Christensen den 20-10-1624 i Odernæs Sogn, Norge. (Jens Christensen blev født omkring 1600, døde den 28-11-1666 i Vang og blev begravet i Vang.)

  Parnotater:

Note fra Trab-bogen:
Anne kunne i første omgang ikke blive gift, da folk var forargede over, at præsten skulle giftes med en 'horeunge'. I 1624 klagede præsten til kongen over, at han blev hindret i at gifte sig med sin fælstemø, og kongen gav lov til, at de giftede sig.